DKK Kreds 5
DANSK KENNEL KLUB

Søg på

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

Søg på

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

×

Handlerkursus for begyndere


Lørdag den 3. februar 2018 afholder Kreds 5 handlerkursus for ”førstegangs-udstillere” eller ”let øvede”.

Kurset henvender sig primært til dem, der gerne vil på udstilling med deres hund – her er der nemlig også specielle ”spilleregler”, man skal/bør følge.

Kurset afholdes på Skibet Skole, Jenumvej 20, 7100 Vejle i tidsrummet fra kl. 10.00-13.00.

Kurset vil både indeholde teori (indendørs) og praktik (udendørs). Teorien indeholder bl.a. en hurtig gennemgang af DKK’s udstillingsreglement, udstillingssystemet og ”hvad kikker dommeren efter”.
Under den praktiske del, prøver vi nogle af de ting af, som vi har gennemgået under teorien, ligesom man får nogle små fif, således at man er bedre udrustet til at komme på udstilling.

Tilmelding skal ske pr. mail til: tilmelding@dkk-kreds5.dk. Kurset koster kr. 125,00 pr. deltager, som skal indbetales ved tilmelding. Indbetaling til kredsens konto i Nordea: Reg.nr. 2500, kontonr. 4369154155 – angiv førers navn ved indbetaling.

Der er begrænsede antal pladser, og tilmelding sker efter ”først-til-mølle”-princippet.
Det er tilladt, at hundene må være indendørs under den teoretiske del, hvis de er i bur.